Ungdomskoret sang for Else-Marie

Udgivet ons d. 8. jul 2020, kl. 11:17
Korskolen

Søndag, den 28. juni var 12 piger fra Nordsjællands Ungdomskor mødt op foran Fredensborg Slotskirke for at overraske organist Else-Marie Kristoffersen ved hendes sidste højmesse på Slottet. En ny stilling som domorganist ved Helsingør Stift venter på vores kære ildsjæl, organisator, ven og musikalske udfordrer. 

Pigerne sang "Frihedens lysdøgn", som er skrevet i anledning af 75-året for Danmarks befrielse. Else-Marie var initiativtager til Nordsjællands Korskole for 10 år siden og har været med til at udvikle Korskolen, så der nu tilbydes klassisk og sjov sangundervisning for børn og unge fra 5 års alderen til og med 9. klasse. På hele Nordsjællands Korskoles vegne - TAK for ALT, EM - held og lykke med dit nye job ! 

Ophavsret: