Vælg dit nye menighedsråd tirsdag 15. september

Udgivet ons d. 8. jul 2020, kl. 15:48
Nyt fra provstiet

Tirsdag den 15. september afholdes over hele landet valg til det lokale menighedsråd. Det gør vi således også i Fredensborg Provstis syv sogne.

Valget foregår ved en valgforsamling

Det vil i korthed sige, at alle folkekirkemedlemmer, der gerne vil afgive en stemme på de personer, de ønsker skal udgøre sognets ledelse de næste 4 år, gør det ved valgsforsamlingen den 15. september.

Præsentation af kandidaterne

Måske ved du ikke, hvem du skal stemme på? Derfor vil alle de opstillede kandidater være til stede, hvor de hver især kort kan fortælle, hvem de er, og hvad de står for.

Overvejer du selv at stille op?

Der er allerede en del kandidater at vælge imellem, dels fra det nuværende menighedsråd. Dels andre fra sognet som gerne vil stille op. Hvis du også gerne vil bidrage til kirkens vigtige arbejde i menighedsrådet, så kan du nå det endnu. Du kan fortælle os det på selve valgforsamlingsmødet, men også gerne inden.

Kender det nye råd, inden vi skilles

På valgforsamlingen tælles stemmerne op med det samme. Inden mødet er slut, har vi listen med medlemmerne af det kommende menighedsråd og listen med dem, der er valgt som stedfortrædere. Dermed er det nye menighedsråd valgt med mindre, der er indsigelser inden en bestemt tidsfrist.

Læs mere om menighedsrådsvalget og menighedsrådenes opgaver og ansvar her!

Ophavsret: