Praktisk info

 

Her finder du svar på dine spørgsmål. Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte os nskorskole@gmail.com

  • Hvordan kan jeg kontakte korskolen?

    Hvis du går til kor, kan du altid kontakte os i ChoirMate.
    For spirekor: Holdsport. 

    Du kan altid kontakte vores producent Lena:  

    nskorskole@gmail.com
    eller på tlf 41 99 61 08

  • Hvem er korlederne?

    Korlederne er alle erfarne og professionelle sangere med relevante pædagogiske og faglige kvalifikationer. 
    Spirekorlederne er ligeledes erfarne sangere, der vejledes af vores musikalske leder Cille Buch, der er mentor for dem. 
    Læs mere om korlederne under de enkelte kor. 

     

    Der indhentes børneattest på alle medarbejdere og frivillige, der omgås børnene jævnligt.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er syg?

    Afbud til korprøve bedes meddeles til korlederen. Du kan skrive på ChoirMate/Holdsport eller send en mail til korlederen. 

  • Hvordan foregår en korprøve?

    Børnene bedes møde til korprøver i så god tid, at de er klar, når prøven begynder. Gerne 10 minutter før korprøven, så børn (og forældre) kan nå at lære hinanden lidt at kende og være lidt sammen inden. Det skaber nye venskaber og giver i sidste ende et behageligt læringsmiljø.

    Vi anbefaler, at børnene har spist et let måltid mad forinden.

    Det er vores erfaring, at  børnene bedst kan koncentrere sig og får mest ud af undervisningen, hvis forældre/bedsteforældre ikke er tilstede i rummet. Det betyder, at korprøven foregår uden tilskuere, forældre følger spirerne ind i lokalet, siger farvel og venter udenfor.

  • Hvordan rykker jeg op i næste kor?

    Når vores Spirer når til 1. klasse, så begynder de i ét af vores to Børnekor.

    Fra 3. klasse kan børnene rykke videre op i et af de to Juniorkor.

    Fra 6. klasse kan man søge om optagelse i Nordsjællands Ungdomskor.

    Hvis du vil vide mere om optagelsesprøven: Kontakt vores producent.

  • Hvor foregår korprøverne?

    Se under de enkelte kor.

    Spirekor
    Børnekor

    Juniorkor
    Ungdomskor

  • Bliver der taget fotos og video?

    Når du tilmelder dit barn, bliver du bedt om at acceptere, at Nordsjællands Korskole må fotografere og filme dit barn.

    Optagelserne bruges både som korledernes arbejdsredskab ifm den pædagiske og musiske forberedelse/evaluering og eksternt til udbredelse af korskolens arbejde, så flere får lyst til at synge med os. Optagelserne kan finde sted, når som helst – dvs. uden varsel.

    Det ligger i korskolens ”dna”, at vi optræder enten ved (fysiske) koncerter – eller virtuelt. Når man tilmelder sig til kor, regner vi med, at dit barn har både lyst - og lov - til det.

    Nordsjællands Korskole er naturligvis indstillet på at tage individuelle hensyn i særlige tilfælde - kontakt venligst producent Lena på nskorskole@gmail.com 

  • Er korskolen på sociale medier?

    Vi er på facebook og instagram. 

    Her kan følgere løbende se Korskolens aktiviteter og optrædener. 

  • Hvordan melder jeg mig ud?

    Udmeldelse ved sæsonafslutning sker automatisk. Udmeldelsen midt i sæsonen skal ske skriftligt pr. mail eller brev fra én af barnets forældre og kan ikke ske pr. sms.

    Korlederen kan træffe beslutning om at udmelde et barn, hvis barnet forstyrrer undervisningen for de andre sangere.

Kan du ikke finde svar? Kontakt os!